Robotdamen ydmyger dig

Nogle gange har man bare lyst til at råbe: Jeg har luret dig, din falske dåse!

Hmm. Efter endnu en Statsbanetur mellem metropolen og fastlandet er der igen grund til stor bekymring. Flere grunde egentlig. Som en irriterende omgang ligegyldig hors d'oeuvres får man lige en opvisning i ”prøv og se hvor meget af skinnerne, vi kan bruge på samme tid” DSB-disciplinen. Jeg fik i hvert fald set hvert et fucking stykke nedtrykt, nedtrådt og afgnasket HubbaBubba på fliserne tværs gennem Nørreport, som til dagens anledning virkede et mulehår længere end Storebæltsrøret. Hvad fanden er det for en tumpe, der har siddet ved styrepinden den dag og tænkt: ”Mit job er røvsygt, jeg må gøre noget nyt i dag, lad mig se hvor mange togsæt der skal til for at fylde landets mest travle station, høhø.” Din lorte sædevarmer. Gu er det ej sjovt, når mine stænger af beskeden længde tvinges til agility-galop mellem saboterende intetanede og kuffertsteppende ligesindede. Jeg har faktisk spillet fodbold engang, jeg har faktisk en knæskade i forvejen! Så why the fuck SKAL vogn 24 fucking placeres i den anden fucking ende, som i komplet fucking modsat og nærmest fucking umuligt at fucking nå inden I sender fuckface manden ud med fløjten? Det bekymrer mig, når I tror at den slags er god humor. Nej god humor ville være hvis jeg med hunni-stemme sagde: ”Er du en god lille tæve, hva’, er det det du er, ja tag den så, tag den så, jaah det var godt, dygtig pige.” når jeg viste billetten. Men den ville nok ikke helt blive fanget alligevel, for dagens kasketkvinde med stor røv og briller måtte få sit markante korpus i spontan bevægelse og flygte i skjul inden vognen skulle forbi. I kender godt vognen. Den der gitter-knallert, der bugner med chokolade til overpriser. Og nødder. Der er fandme nødder overalt i den vogn. Salte peanuts, spanske peanuts, M&M med peanuts … ok, Rittersporten er ikke med peanuts, men den indeholder kraftedeme også nødder. Hvorfor gør I det ved os? Vi har jo for fanden da ikke råd til at købe en cola til at følge med!

Men min egentlige bekymring er den helt store hjernevask, der foregår løbende gennem monotone lydbølger fra en (tilsyneladende) træt kvindestemme, imens man prøver at nyde landskabet. Den bliver kørt helt i mål kort forinden man når frem til den (åbenbart) populære destination. ”Næste station … Kolding” – og samtlige rejsende farer febrilsk op fra deres savlende trance og i storstilet panik hives tasker, jakker, børn og hunde gennem vognen i en sådan fart at 25 sekunder senere står 30 mennesker med fuld oppakning på rad og række helt fra midterdøren og ind gennem vognen. Og så er man fucking ready! Det er bare lidt øv at der så stadig er 9 minutter og 35 sekunder til det her tog rammer perronen. Så i over 9 minutter står man jo bare og lugter til andres armhuler og ser dum ud. Det er edderrøveme en latterlig uniformprank – først tvinges du til at betale en halv månedsløn blot for et skide sæde i 2,5 time og derefter får robotdamen fat i dig med sit trælse stemmeleje, og gør dig til grin inden du stiger ud. Pænt nedtur. Bevares, det kunne antydes (med en vis argumentation) at folk i provinsen blot er lidt fatsvage, så jeg testede det lige på turen retur – med præcis samme resultat da vi nåede hovedbanen. JEG HAR LURET DIG DIN FALSKE DÅSE.