Du er simpelthen ikke rask

Har for nyligt hørt noget om, at lister er gode. Jeg har også en liste. En liste over ting, som bør italesættes. Ting som bevæger sig i de inderste følelser. I hjertet du ved. Og det deler jeg da glædeligt ud af.

Jeg synes, det er yderst mærkværdigt, hvor meget pis man nødvendigvis skal være vidne til i ét liv, som nu også er ved at være halvvejs, vil jeg skyde på. Man møder sgu så mange mærkelige mennesker, som fylder verden med så forfærdelig meget nonsens, at man lige engang i mellem må knibe sig selv i mellemkødet for at få vished om, at man er sprællevende.

Kender I ikke de der irriterende individer, som fik bedrevidende mådehold stukket op i røven som spæd, og det skal vi andre så trækkes med resten af alle de år, de render rundt og trækker vejret.

”Altså, hvis du køber den der Rittersport med 72% kakao i, så kan du nøjes med bare ét stykke.” Gu’ ka’ jeg da røv! Hvad fanden snakker du om, tosse, det er en Rittersport, jeg er da pisse ligeglad med om den er spækket med nødder, marcipan eller et højt indhold af kakao – den er væk siger jeg dig, vupti, hvad er det du ikke forstår? Det er simpelthen en mærkelig holdning til chokolade … ét stykke af gangen, må jeg være fri. Chokolade kan jo ikke holde sig, hvis det er blevet åbnet, det er sgu da almen viden!

”Ved du godt, hvor klamt flæskesvær egentlig er, og svin kan jo ikke svede, og de lugter.” Der skal eddermageme bare en omgang hudbolcher ind over, skal der, jeg har slet ikke ord for, hvor irriterende du er at høre på lige nu! Det er jo ikke fordi jeg siger til dig, at raw-food slår dig ihjel. Eller jo det gør jeg så, men det er kun for dit eget bedste.

”Den der nye EM sang med Nik og Jay er egentlig ikke så dum, når man har hørt den nogle gange”. Det vil jeg da skide på, lyder den måske som ReSepp’ten? Nej vel, så er den defacto bare endnu en omgang pop-puke i tomgang fra den lette afdeling. Vil sgu hellere høre Lille Palle så. Han har godt nok ikke lavet en EM sang, bevares, men han har lavet den der ’Knaldekalle har hentehår’ og det er tæt nok på i min bog.

Og som om al denne galskab ikke skulle være nok, så bliver jeg lige hver eneste dag til frokost mindet om, hvor meget livet sutter smørkrans, når catering-klovnene slår til igen - og sirligt har stået og smidt en dild-busk ned oven i hver eneste af retterne. Dild i buske. Hvad fanden er nu det for noget? Aaaaarrrrggg! Prøvligeoghørher, det er fandme da bare ikke i orden. Jeg kan jo ikke bruge dild til noget som helst, ud over at smide det ud – men det synes jeg da ikke, JEG skal bruge min sparsomme frokostpause på, det må være noget for en studentermedhjælper, hvis det endelig skal være. Men sådan en fulgte jo ikke med dagens ret. Dild skal dø! Ligesom rosiner.

Hallo, hvor er min sommer, sol og Shiraz til at skylle det her vanvid ned med? Ja, jeg spørger bare.