Nogle gange har man bare lyst til at råbe: Jeg har luret dig, din falske dåse!
Hmm. Efter endnu en Statsbanetur mellem metropolen og fastlandet er der igen grund til stor bekymring. Flere grunde egentlig. Som en irriterende omgang ligegyldig hors d'oeuvres får man lige en opvisning i ”prøv og se hvor meget af skinnerne, vi kan bruge på samme tid” DSB-disciplinen. Jeg fik i hvert fald set hvert et fucking stykke nedtrykt, nedtrådt og afgnasket HubbaBubba på fliserne tværs gennem Nørreport, som til dagens anledning virkede et mulehår længere end Storebæltsrøret. Hvad fanden er det for en tumpe, der har siddet ved styrepinden den dag og tænkt: ”Mit job er røvsygt, jeg må gøre noget nyt i dag, lad mig se hvor mange togsæt der skal til for at fylde landets mest travle station, høhø.” Din lorte sædevarmer. Gu er det ej sjovt, når mine stænger af beskeden længde tvinges til agility-galop mellem saboterende intetanede og kuffertsteppende ligesindede. Jeg har faktisk spillet fodbold engang, jeg har faktisk en knæskade i forvejen! Så why the fuck SKAL vogn 24 fucking placeres i den anden fucking ende, som i komplet fucking modsat og nærmest fucking umuligt at fucking nå inden I sender fuckface manden ud med fløjten? Det bekymrer mig, når I tror at den slags er god humor. Nej god humor ville være hvis jeg med hunni-stemme sagde: ”Er du en god lille tæve, hva’, er det det du er, ja tag den så, tag den så, jaah det var godt, dygtig pige.” når jeg viste billetten. Men den ville nok ikke helt blive fanget alligevel, for dagens kasketkvinde med stor røv og briller måtte få sit markante korpus i spontan bevægelse og flygte i skjul inden vognen skulle forbi. I kender godt vognen. Den der gitter-knallert, der bugner med chokolade til overpriser. Og nødder. Der er fandme nødder overalt i den vogn. Salte peanuts, spanske peanuts, M&M med peanuts … ok, Rittersporten er ikke med peanuts, men den indeholder kraftedeme også nødder. Hvorfor gør I det ved os? Vi har jo for fanden da ikke råd til at købe en cola til at følge med!
Men min egentlige bekymring er den helt store hjernevask, der foregår løbende gennem monotone lydbølger fra en (tilsyneladende) træt kvindestemme, imens man prøver at nyde landskabet. Den bliver kørt helt i mål kort forinden man når frem til den (åbenbart) populære destination. ”Næste station … Kolding” – og samtlige rejsende farer febrilsk op fra deres savlende trance og i storstilet panik hives tasker, jakker, børn og hunde gennem vognen i en sådan fart at 25 sekunder senere står 30 mennesker med fuld oppakning på rad og række helt fra midterdøren og ind gennem vognen. Og så er man fucking ready! Det er bare lidt øv at der så stadig er 9 minutter og 35 sekunder til det her tog rammer perronen. Så i over 9 minutter står man jo bare og lugter til andres armhuler og ser dum ud. Det er edderrøveme en latterlig uniformprank – først tvinges du til at betale en halv månedsløn blot for et skide sæde i 2,5 time og derefter får robotdamen fat i dig med sit trælse stemmeleje, og gør dig til grin inden du stiger ud. Pænt nedtur. Bevares, det kunne antydes (med en vis argumentation) at folk i provinsen blot er lidt fatsvage, så jeg testede det lige på turen retur – med præcis samme resultat da vi nåede hovedbanen. JEG HAR LURET DIG DIN FALSKE DÅSE.
tirsdag den 14. juni 2011
Snaps er ikke din ven (fra 2010)
– og jeg gentager, snaps er IKKE din ven. Og det bliver den heller aldrig.
Bevares, jeg har hørt rygter om en notorisk kanel-snaps, som eftersigende smyger din sjæl med tonerne af sirene-sang ligeså smukt som myterne fortæller. Men indtil jeg har set og smagt det, findes den slags ikke.
Men altså, hvad fanden er det der sker i november/december? Vi får akut amnesia behændigt akkompagneret af den obligatoriske strabismus, der flexer sin 6pack efter midnat. Ja, det er fine begreber jeg slynger ud, men det er bare fordi lægmandstermen er så familiær en historie, at vi får spontan refluks – endda uden at man lige får et tip om at det er på vej i form af den der særlige mundvand og smag af jern 30 sekunder før.
Jeg snakker naturligvis om vores flotte forglemmelse omkring bordherren fra Aalborg. Han er sikkert rød og iskold. En fucking amoralsk pariah, der gør alt for at komme med i ”the in crowd” at han udøver den mest forræderiske gerning af dem alle: Han foregiver at være din ven blot for at stikke dig i ryggen, når du ligger ned – bogstaveligt talt ligger ned.
Du mærker egentlig godt i starten, at der er noget uldent ved ham, så du holder dig lidt på afstand. Du skal ikke nyde noget. Sæt nu han viser sig at være en mega spasser. Men pludselig kalder han på dig. Det startede med en sær hvisken, men nu synger han så smukt til dig. Og så sker det uundgåelige – det store faktum: At vi er et produkt at vores tid. Du falder for den virale markedsføring – flere af dine venner deler om sig med smagsprøver og sjove, farverige anekdoter om den respektfulde Linje og ham den gamle Høker. Alle de virale mesterværker har en fantastisk morsom slutning, som hele bordet synes er så fantastisk at flere endda sender historien videre på SMS til andre venner – der sidder og har gang i samme scenarie et andet sted i byen. Nu er du solgt, det her ER din ven. Snapsen er sgu så sød, og se en smuk flaske den er i, jamen altså det ligner jo bare vand, hahaha hvor er det da dumt, at man var så skeptisk i starten, det er jo komplet gakkelaks, det er jo bare snaps – og se hvordan de andre ved bordet direkte nyder den lille skarpe! Alright, de ligner nogen der er ved at passere en nyresten, hver gang de tager en slurk, men for fanden altså, de banker glasset i bordet kort efter og skriger: ”Haps haps haps ...” og griner med varme kinder. Pludselig forstummer alt i rummet og du mærker en vis insisteren i dit bryst, der er noget der må ud. ”SÅ STIK MIG DA SÅDA N EN SNAPS NU SKAL JEG SATME VÆRE MED I ALT DET HER JEG ÅBENBART GÅR GLIP AF – YEEEEHAAAA!” ja, det er det du hører dig selv sige, imens du frådende langer endnu en kålpølse på porcelænet, og vender glasset om, så det nu er muligt at få de fine gennemsigtige dråber hældt op. Heldigvis har du en meget høflig sidemand, der meget elskværdigt hjælper dig og din nye ven på rette kurs.
Fy for helvede, din nye ven smager af oktan 95 og dild. Du laver akkurat samme mimik, som du før observerede dine venner gøre. Dit ansigt og krop vrider sig i smerte, din milt kalder på sin mor og dit mavesår farer forskrækket op Alt sammen i et inferno af ren og skær INTERNAL MAYHEM – der varer i 17 sekunder. Hverken mere eller mindre. 17 sekunder. Og så dukker der en sær lettelse op i systemet. Du er klar på en mere! Fucking A det her er the shit. Du skal da ha’ en til, det er da det du skal. Glem alt om musselmalede stel og flæskesteg – din nye ven er fra Dobbelt A og han er fandme sjovere end alle dine andre venner!
Forræderen er nu inde bag dit skjold. Som en anden Trojansk Hest eksploderer han i et rent vanvidsprojekt, der indebære at du momentant bliver pletvis blind og lettere døv – og i hvert fald monster tungnem og mongolagtigt.
BOM SAGDE DET!
Du oplever hvad der bedst betegnes som en ud-af-kroppen-oplevelse. Og du mærker det lakerede trægulv komme nærmere. Du gør hvad du kan for at flygte over i den bløde sofa. Du ved ikke om du nåede det. Men det er her du vågner – to timer senere hvor stort set alle andre er gået hjem. Du mærker dit hoved fylde lige så meget som den der luftballon, du spottede på himlen i sommers. Du mærker hver eneste organ i din krop. Dit lys bliver slukket.
Du vågner dagen efter og kan ikke finde ud af, hvad der er bedst. At blive i spurte-afstand til toilettet, eller tage chancen og gå ned på Mc D. Et dilemma der kommer til at fylde hele din dag. Og pludselig er det mandag, og du er MEGA smadret og direkte træt af dage, imens du står tidligt op selvom det stadig er mørkt og skal på job.
SIG NEJ FOR FANDEN! Stik kæppen i hjulet på din ven fra Aalborg!
Lad ham ikke få fat i dig – giv ikke op og lad ham ikke få et ben til jorden, drop ham når du sidder ved bordet. Drik hellere noget andet så. Det kan jo f.eks. være kanel-snaps, hvis den altså er så god som rygtet siger.
Velbekomme folkens ...
Bevares, jeg har hørt rygter om en notorisk kanel-snaps, som eftersigende smyger din sjæl med tonerne af sirene-sang ligeså smukt som myterne fortæller. Men indtil jeg har set og smagt det, findes den slags ikke.
Men altså, hvad fanden er det der sker i november/december? Vi får akut amnesia behændigt akkompagneret af den obligatoriske strabismus, der flexer sin 6pack efter midnat. Ja, det er fine begreber jeg slynger ud, men det er bare fordi lægmandstermen er så familiær en historie, at vi får spontan refluks – endda uden at man lige får et tip om at det er på vej i form af den der særlige mundvand og smag af jern 30 sekunder før.
Jeg snakker naturligvis om vores flotte forglemmelse omkring bordherren fra Aalborg. Han er sikkert rød og iskold. En fucking amoralsk pariah, der gør alt for at komme med i ”the in crowd” at han udøver den mest forræderiske gerning af dem alle: Han foregiver at være din ven blot for at stikke dig i ryggen, når du ligger ned – bogstaveligt talt ligger ned.
Du mærker egentlig godt i starten, at der er noget uldent ved ham, så du holder dig lidt på afstand. Du skal ikke nyde noget. Sæt nu han viser sig at være en mega spasser. Men pludselig kalder han på dig. Det startede med en sær hvisken, men nu synger han så smukt til dig. Og så sker det uundgåelige – det store faktum: At vi er et produkt at vores tid. Du falder for den virale markedsføring – flere af dine venner deler om sig med smagsprøver og sjove, farverige anekdoter om den respektfulde Linje og ham den gamle Høker. Alle de virale mesterværker har en fantastisk morsom slutning, som hele bordet synes er så fantastisk at flere endda sender historien videre på SMS til andre venner – der sidder og har gang i samme scenarie et andet sted i byen. Nu er du solgt, det her ER din ven. Snapsen er sgu så sød, og se en smuk flaske den er i, jamen altså det ligner jo bare vand, hahaha hvor er det da dumt, at man var så skeptisk i starten, det er jo komplet gakkelaks, det er jo bare snaps – og se hvordan de andre ved bordet direkte nyder den lille skarpe! Alright, de ligner nogen der er ved at passere en nyresten, hver gang de tager en slurk, men for fanden altså, de banker glasset i bordet kort efter og skriger: ”Haps haps haps ...” og griner med varme kinder. Pludselig forstummer alt i rummet og du mærker en vis insisteren i dit bryst, der er noget der må ud. ”SÅ STIK MIG DA SÅDA N EN SNAPS NU SKAL JEG SATME VÆRE MED I ALT DET HER JEG ÅBENBART GÅR GLIP AF – YEEEEHAAAA!” ja, det er det du hører dig selv sige, imens du frådende langer endnu en kålpølse på porcelænet, og vender glasset om, så det nu er muligt at få de fine gennemsigtige dråber hældt op. Heldigvis har du en meget høflig sidemand, der meget elskværdigt hjælper dig og din nye ven på rette kurs.
Fy for helvede, din nye ven smager af oktan 95 og dild. Du laver akkurat samme mimik, som du før observerede dine venner gøre. Dit ansigt og krop vrider sig i smerte, din milt kalder på sin mor og dit mavesår farer forskrækket op Alt sammen i et inferno af ren og skær INTERNAL MAYHEM – der varer i 17 sekunder. Hverken mere eller mindre. 17 sekunder. Og så dukker der en sær lettelse op i systemet. Du er klar på en mere! Fucking A det her er the shit. Du skal da ha’ en til, det er da det du skal. Glem alt om musselmalede stel og flæskesteg – din nye ven er fra Dobbelt A og han er fandme sjovere end alle dine andre venner!
Forræderen er nu inde bag dit skjold. Som en anden Trojansk Hest eksploderer han i et rent vanvidsprojekt, der indebære at du momentant bliver pletvis blind og lettere døv – og i hvert fald monster tungnem og mongolagtigt.
BOM SAGDE DET!
Du oplever hvad der bedst betegnes som en ud-af-kroppen-oplevelse. Og du mærker det lakerede trægulv komme nærmere. Du gør hvad du kan for at flygte over i den bløde sofa. Du ved ikke om du nåede det. Men det er her du vågner – to timer senere hvor stort set alle andre er gået hjem. Du mærker dit hoved fylde lige så meget som den der luftballon, du spottede på himlen i sommers. Du mærker hver eneste organ i din krop. Dit lys bliver slukket.
Du vågner dagen efter og kan ikke finde ud af, hvad der er bedst. At blive i spurte-afstand til toilettet, eller tage chancen og gå ned på Mc D. Et dilemma der kommer til at fylde hele din dag. Og pludselig er det mandag, og du er MEGA smadret og direkte træt af dage, imens du står tidligt op selvom det stadig er mørkt og skal på job.
SIG NEJ FOR FANDEN! Stik kæppen i hjulet på din ven fra Aalborg!
Lad ham ikke få fat i dig – giv ikke op og lad ham ikke få et ben til jorden, drop ham når du sidder ved bordet. Drik hellere noget andet så. Det kan jo f.eks. være kanel-snaps, hvis den altså er så god som rygtet siger.
Velbekomme folkens ...
Hvad står der i kalenderen, basse? (fra 2010)
Her er historien om, hvordan min morgen gik fra glimrende til græmsel - alt sammen inden for 1 time. Gotta love stupidity!
Vågnede til en lækker morgen et sted på Nørrebro. Der blev serveret smil, kække bemærkninger og havregryn med mælk til morgenmad. I ved, en af de ellers mørke og kedelige morgener, hvor man havde overvejet en pjækdag og en Whopper Cheese under dynen, hvis man havde været alene. Men det var ikke tilfældet ... der var sgu varme i sædet på denne umiddelbare vindkolde novembermorgen. Jeps. Så bliver man bare så glad, så er der sgu lagt i muleposen til en dag spækket med lækkerbiskner, tænker man.
Nede på gaden bliver der så sadlet op og turens cykelrute går mod byen - to mennesker i hyggelig harmoni og nærmest fornemt synkron-tråd på de velkørte jernheste (og nej, ingen af de to ryttere bærer trikot - selvom den ene dog har forvildet sig ud i noget med en hjelm?)
Men altså. Det er bare som om man kunne have sagt det på forhånd. Ved Åboulevarden får man lige den halvt-fordærvede masse af minimælk og havre at smage igen. Imens blodtrykket rammer et noget alarmerende niveau, hvor mavesyren lige laver en smutvej ud i fingre og tæer. Mums.
Midt på vejen oplever man den herlige malurt i mokkaen, som man lige havde vænnet sig til ikke smagte af sur dild. Det er november, det er halv ni om morgenen, det blæser, det er røvkoldt og folk længes efter thailandske bounty dage - så hvad fuck i dit face er det der sker med dig, freak?? En helt igennem stupid og lettere usoigneret grimrian på cykel afskærer os og efterlader os fatsvage og måbende på grænsen til sederede søvngængere i Bro, Bro Brille kapgang. En ting er, at du er grim og øjensynlig ikke en del af byfornyelsen. Men noget andet er, at du er iført alm. sommershorts. Shorts. SHORTS???! Jeg gentager: Det er november, det er halv ni om morgenen, det blæser, det er røvkoldt ... sig mig, hvad fanden er det, du ikke har forstået?
Kalenderen siger så meget lidt sommer at selv Bjarne Rice har smidt de korte ærmer. Så fortæl mig, hvor har du set, at det er tid til at gå med shorts, din lækre hyggespreder?! November kommer sjældent efter juli, det er i hvert fald ikke det, jeg normalt har været vidne til.
Jeg står ved kantstenen og konstaterer: Folk der er iført shorts uden for sæsonen får min harme til at stige til bristepunktet ... og en vis legemsdel til at rystefryse i et mix af sommersavn og arrigskab.
Som J.P. Sartre engang sagde: Helvede er andre mennesker. - jeg tror lige præcis, jeg ved hvem han mente ... shorts er og bliver en sommerting, så stop det der nørde-fashion i en fart. Vi andre fryser bollerne af bare ved at se på jer.
(... og det magter vi bare ikke)
Vågnede til en lækker morgen et sted på Nørrebro. Der blev serveret smil, kække bemærkninger og havregryn med mælk til morgenmad. I ved, en af de ellers mørke og kedelige morgener, hvor man havde overvejet en pjækdag og en Whopper Cheese under dynen, hvis man havde været alene. Men det var ikke tilfældet ... der var sgu varme i sædet på denne umiddelbare vindkolde novembermorgen. Jeps. Så bliver man bare så glad, så er der sgu lagt i muleposen til en dag spækket med lækkerbiskner, tænker man.
Nede på gaden bliver der så sadlet op og turens cykelrute går mod byen - to mennesker i hyggelig harmoni og nærmest fornemt synkron-tråd på de velkørte jernheste (og nej, ingen af de to ryttere bærer trikot - selvom den ene dog har forvildet sig ud i noget med en hjelm?)
Men altså. Det er bare som om man kunne have sagt det på forhånd. Ved Åboulevarden får man lige den halvt-fordærvede masse af minimælk og havre at smage igen. Imens blodtrykket rammer et noget alarmerende niveau, hvor mavesyren lige laver en smutvej ud i fingre og tæer. Mums.
Midt på vejen oplever man den herlige malurt i mokkaen, som man lige havde vænnet sig til ikke smagte af sur dild. Det er november, det er halv ni om morgenen, det blæser, det er røvkoldt og folk længes efter thailandske bounty dage - så hvad fuck i dit face er det der sker med dig, freak?? En helt igennem stupid og lettere usoigneret grimrian på cykel afskærer os og efterlader os fatsvage og måbende på grænsen til sederede søvngængere i Bro, Bro Brille kapgang. En ting er, at du er grim og øjensynlig ikke en del af byfornyelsen. Men noget andet er, at du er iført alm. sommershorts. Shorts. SHORTS???! Jeg gentager: Det er november, det er halv ni om morgenen, det blæser, det er røvkoldt ... sig mig, hvad fanden er det, du ikke har forstået?
Kalenderen siger så meget lidt sommer at selv Bjarne Rice har smidt de korte ærmer. Så fortæl mig, hvor har du set, at det er tid til at gå med shorts, din lækre hyggespreder?! November kommer sjældent efter juli, det er i hvert fald ikke det, jeg normalt har været vidne til.
Jeg står ved kantstenen og konstaterer: Folk der er iført shorts uden for sæsonen får min harme til at stige til bristepunktet ... og en vis legemsdel til at rystefryse i et mix af sommersavn og arrigskab.
Som J.P. Sartre engang sagde: Helvede er andre mennesker. - jeg tror lige præcis, jeg ved hvem han mente ... shorts er og bliver en sommerting, så stop det der nørde-fashion i en fart. Vi andre fryser bollerne af bare ved at se på jer.
(... og det magter vi bare ikke)
Stort ego og ømme baller (fra 2010)
Onkel S er nok ikke den eneste, der har opdaget at det danske sommerland udvikler sig til noget af et Rocky Horror Show i en måneds tid her i sommersæsonen. Sjovt nok i samme periode, som der er en flok tumper, der udlever deres fetich med tricot, savl og pedaler et sted i Frankrig.
Fred være med det, de er jo bare en omgang ludere, der får penge for det. Til gengæld må jeg direkte holde ind til siden på cykelstien blot for at få ro på den spontane refluks, der vælter frem som en anden Eyjafjälljokull, når jeg omringes af hvad der må betegnes som et fænomen, der er IKKE FORSTÅET!
Hold nu op med at iføre jer stramme, stramme short med ekstra skum i røven, en lam tricot med plads til 12 vand-dunke på ryggen, handsker med køle-elementer, så I undgår vabler og lækre click-sko til den nærmest ikke eksisterende, men meget aerodynamiske pedal, bare fordi I skal cykle de sædvanlige 5 km på job.
Onkel S får kraftedeme Holger Brokhale over jeres crap ...
Ja, jeg ved godt at du engang cyklede pisse hurtigt over Valby Bakke. Og jeg ved også godt at du får stådreng, når du ser en sprød g-streng røv her i sommervarmen. Men lyt nu godt efter, klaphat. Du er ikke Virenque, Armstrong eller Schleck. Og der er ingen lækre damer, der kindkysser dig og stikker dig et tøjdyr når du ankommer på job. Faktisk, så kan jeg garantere dig, at det du som maksimum oplever, er medlidenhed. Din patetiske, bovlamme og helt igennem møgirriterende og alt for meget over-the-hill opblæste nar. Gider ikke se på det pis!
Hør her, jeg cykler mig hver dag 14 km til og fra job. Jeg har helt alm. tøj på og jeg ved godt det er helt ubegribeligt i din verden, men nu det hedder, sidder du ned? Jeg oplever sgu ikke ømme baller af at cykle en halv times tid! Tadaaaa!
Slut nu med det tricot-trip, jeg får sløj milt af det pis ...
Har måske lidt på fornemmelsen, jeg ikke engang er den eneste.
Fred være med det, de er jo bare en omgang ludere, der får penge for det. Til gengæld må jeg direkte holde ind til siden på cykelstien blot for at få ro på den spontane refluks, der vælter frem som en anden Eyjafjälljokull, når jeg omringes af hvad der må betegnes som et fænomen, der er IKKE FORSTÅET!
Hold nu op med at iføre jer stramme, stramme short med ekstra skum i røven, en lam tricot med plads til 12 vand-dunke på ryggen, handsker med køle-elementer, så I undgår vabler og lækre click-sko til den nærmest ikke eksisterende, men meget aerodynamiske pedal, bare fordi I skal cykle de sædvanlige 5 km på job.
Onkel S får kraftedeme Holger Brokhale over jeres crap ...
Ja, jeg ved godt at du engang cyklede pisse hurtigt over Valby Bakke. Og jeg ved også godt at du får stådreng, når du ser en sprød g-streng røv her i sommervarmen. Men lyt nu godt efter, klaphat. Du er ikke Virenque, Armstrong eller Schleck. Og der er ingen lækre damer, der kindkysser dig og stikker dig et tøjdyr når du ankommer på job. Faktisk, så kan jeg garantere dig, at det du som maksimum oplever, er medlidenhed. Din patetiske, bovlamme og helt igennem møgirriterende og alt for meget over-the-hill opblæste nar. Gider ikke se på det pis!
Hør her, jeg cykler mig hver dag 14 km til og fra job. Jeg har helt alm. tøj på og jeg ved godt det er helt ubegribeligt i din verden, men nu det hedder, sidder du ned? Jeg oplever sgu ikke ømme baller af at cykle en halv times tid! Tadaaaa!
Slut nu med det tricot-trip, jeg får sløj milt af det pis ...
Har måske lidt på fornemmelsen, jeg ikke engang er den eneste.
Tøserne fælder en tåre, når der flexes (fra 2010)
Nu skal jeg jo være klar og slim til strandsæsonen ... 2011 ... jeg har været i gang i et par år ... men jeg er fortrøstningsfuld!
I den forbindelse har jeg sådan mere eller mindre jævnligt frekventeret et herligt sted, der hedder Fitness World. Og her skulle man så tro, at man møder en masse folk i balance med sig selv og sit indre, nu de alle er så satans lækre, ikke sandt. Men nej. Der er i hvert fald altid en enkelt eller to, man hurtigt kan spotte er sådan lidt ved siden af sig selv.
Her kommer første trick: Det er ikke dem du skal holde øje med. De giver dig nemlig kun lige hurtig underholdning i form af grimt tøj, grimme tænder, grimt hår eller udsædvanlig grim løbestil. Bevares, i mangel af bedre, så snup gerne en god griner på deres bekostning. Det er vel derfor de kommer der – for at underholde os andre.
Men trick nummer to er langt bedre: Brug et par minutter på lige at spotte den her tøs, som ser ret sød ud, og som engang i mellem smiler for sig selv. Det gør hun, fordi hun holder øje med et eller andet tåbeligt på tv-skærmen. Det betyder, hun lever sig voldsomt ind i det hun oplever, empatien er i højsædet, naiviteten i top, og hun har i den forbindelse heller ikke selv har noget liv pt. eller er netop blevet dumpet. Det sidste er vigtigt.
Trick nummer tre er nemlig, at man så lige ganske smooth fedter hen til den crosstrainer ved siden af hende, og så står man der side og side og smiler sammen af tv-programmet, imens man deler samme ”rum” og hele mentaliteten med at motionere – fordi det er noget sunde mennesker gør, og nu er man sunde sammen. YEAH!
Efter 20 min. har man opbygget nok tryghed i det fælles rum, til at man lige kækt smiler til hende engang i mellem. Bare lige for at vise at man faktisk mega meget støtter op om det her med at knytte bånd, imens man laver workout. Så kan man altid krydre det med at lave mystiske stræk og sjove flex-øvelser, hvis man har hang til det. Men det er nu ikke det vigtige. Det vigtige er, at man ikke en skid kommer der for at være mega fit og super 6-pack agtig. Nej, man kommer der sgu da fordi at samfundet nu engang er indrettet sådan at de her steder findes, og når man ikke længere dyrker noget sport, så har man en eller anden lame-ass dårlig samvittighed, hvis ikke man gør noget for at vise formen frem … altså der til sommeren 2011 ... fordi tøserne fandme er blevet så vanvittig kræsne. What the hell is that about? Nå men pointen er bare, at når man så står og sveder i et eller andet ligegyldigt motionscenter, så er det jo ens pligt at sørge for, at man satme også får underholdning for pengene!
Her kommer det vigtige faktum ind i billedet – tøsen ved siden af har faktisk ikke rigtig noget liv for tiden. Hun er højest sandsynligt blevet dumpet. I hvert fald er hendes tråd på maskinen faldet til et roligt og monotont tempo, og hendes ansigtsudtryk er lagt i en bekymret mine og blikket er stift – rettet mod tv-skærmen. Det er fordi, kanalen er stillet ind på MTV og programmet er et eller andet følelsesporno-koncept, hvor man lader sin kæreste tjekke ind på et ferie-resort for en weekend – sammen med eks-kærestens. Og uha ja, så kan der komme drama på skærmen!
Det gjorde der så også den pågældende dag, jeg stod ved siden af denne ellers tilpas søde blondine, som altså var meget engageret i at se tv. På skærmen havde der angiveligt udspillet sig en værre historie, for det viste sig gud hjælpe mig at den her fyr, som nu havde hygget sig med sin eks i en weekend, ja de havde sgu kysset hinanden!! Og hvad værre var, det endte sgu med at han valgte at tage hjem med sin eks bagefter – imens hans kæreste så stod og var mega oprevet og slet ikke forstod, hvorfor hun i første omgang kunne have faldet for hans sorry ass, og ikke mindst hvorfor fanden hun havde ladet ham flytte ind i hendes lejlighed, hvor han også havde brugt løs af ”glæderne” uden at vise interesse for alm. kompensation. Så altså det var jo en skrækkelig omgang. Men til mit held ramte det plet.
Pigen begynder sgu at lade følelserne få frit løb nu, uanfægtet af hele den sociale intimsfære så tæt på hinanden i et motionscenter. Tårerne triller ned ad kinden. Hun ænser ikke andre i lokalet. Min fantasi fortæller mig så, hvordan hun lige er blevet dumpet ... oh my god, det var lidt af en fæl omgang. Mest fordi hun var så fucking naiv. Men det er nu lige meget. Altså hun står satme og får en gedigen tuder over et helt igennem stykke hjernedødt og opstillet 20 minutters tv-show. Where did we go wrong??
Efter sådan en omgang er der ikke så meget andet at gøre: Man tænker ved sig selv. Hun så tilpas sød og dejlig ud, men altså sådan en tude-taber uden liv, magter jeg bare ikke, det er 100p. Så kunne jeg jo ligeså godt have været sammen med min egen eks. Næ, nu har jeg sgu da i det mindste et liv, mand, jeg observerer andre mennesker og fyrer den for vildt af max party ohne ende!
At man så siger det til sig selv, imens man dribler ud ad centret for at daffe hjem og sidde foran tv’et og lige lure et afsnit Unge Mødre og Singleliv, hvor man så igen kan sidde og håne andre og kigge på deres liv og tænke: ”Fuck mand, godt jeg i det mindste HAR et liv” … ja det er et ligegyldigt aspekt. I det mindste stod jeg ikke og tudede i Fitness World!
You gotta enjoy life!
Så lad os nyde sidste halvdel af denne sommer … og så skal I bare se løjer, når jeg er strandklar i 2011 :-)
I den forbindelse har jeg sådan mere eller mindre jævnligt frekventeret et herligt sted, der hedder Fitness World. Og her skulle man så tro, at man møder en masse folk i balance med sig selv og sit indre, nu de alle er så satans lækre, ikke sandt. Men nej. Der er i hvert fald altid en enkelt eller to, man hurtigt kan spotte er sådan lidt ved siden af sig selv.
Her kommer første trick: Det er ikke dem du skal holde øje med. De giver dig nemlig kun lige hurtig underholdning i form af grimt tøj, grimme tænder, grimt hår eller udsædvanlig grim løbestil. Bevares, i mangel af bedre, så snup gerne en god griner på deres bekostning. Det er vel derfor de kommer der – for at underholde os andre.
Men trick nummer to er langt bedre: Brug et par minutter på lige at spotte den her tøs, som ser ret sød ud, og som engang i mellem smiler for sig selv. Det gør hun, fordi hun holder øje med et eller andet tåbeligt på tv-skærmen. Det betyder, hun lever sig voldsomt ind i det hun oplever, empatien er i højsædet, naiviteten i top, og hun har i den forbindelse heller ikke selv har noget liv pt. eller er netop blevet dumpet. Det sidste er vigtigt.
Trick nummer tre er nemlig, at man så lige ganske smooth fedter hen til den crosstrainer ved siden af hende, og så står man der side og side og smiler sammen af tv-programmet, imens man deler samme ”rum” og hele mentaliteten med at motionere – fordi det er noget sunde mennesker gør, og nu er man sunde sammen. YEAH!
Efter 20 min. har man opbygget nok tryghed i det fælles rum, til at man lige kækt smiler til hende engang i mellem. Bare lige for at vise at man faktisk mega meget støtter op om det her med at knytte bånd, imens man laver workout. Så kan man altid krydre det med at lave mystiske stræk og sjove flex-øvelser, hvis man har hang til det. Men det er nu ikke det vigtige. Det vigtige er, at man ikke en skid kommer der for at være mega fit og super 6-pack agtig. Nej, man kommer der sgu da fordi at samfundet nu engang er indrettet sådan at de her steder findes, og når man ikke længere dyrker noget sport, så har man en eller anden lame-ass dårlig samvittighed, hvis ikke man gør noget for at vise formen frem … altså der til sommeren 2011 ... fordi tøserne fandme er blevet så vanvittig kræsne. What the hell is that about? Nå men pointen er bare, at når man så står og sveder i et eller andet ligegyldigt motionscenter, så er det jo ens pligt at sørge for, at man satme også får underholdning for pengene!
Her kommer det vigtige faktum ind i billedet – tøsen ved siden af har faktisk ikke rigtig noget liv for tiden. Hun er højest sandsynligt blevet dumpet. I hvert fald er hendes tråd på maskinen faldet til et roligt og monotont tempo, og hendes ansigtsudtryk er lagt i en bekymret mine og blikket er stift – rettet mod tv-skærmen. Det er fordi, kanalen er stillet ind på MTV og programmet er et eller andet følelsesporno-koncept, hvor man lader sin kæreste tjekke ind på et ferie-resort for en weekend – sammen med eks-kærestens. Og uha ja, så kan der komme drama på skærmen!
Det gjorde der så også den pågældende dag, jeg stod ved siden af denne ellers tilpas søde blondine, som altså var meget engageret i at se tv. På skærmen havde der angiveligt udspillet sig en værre historie, for det viste sig gud hjælpe mig at den her fyr, som nu havde hygget sig med sin eks i en weekend, ja de havde sgu kysset hinanden!! Og hvad værre var, det endte sgu med at han valgte at tage hjem med sin eks bagefter – imens hans kæreste så stod og var mega oprevet og slet ikke forstod, hvorfor hun i første omgang kunne have faldet for hans sorry ass, og ikke mindst hvorfor fanden hun havde ladet ham flytte ind i hendes lejlighed, hvor han også havde brugt løs af ”glæderne” uden at vise interesse for alm. kompensation. Så altså det var jo en skrækkelig omgang. Men til mit held ramte det plet.
Pigen begynder sgu at lade følelserne få frit løb nu, uanfægtet af hele den sociale intimsfære så tæt på hinanden i et motionscenter. Tårerne triller ned ad kinden. Hun ænser ikke andre i lokalet. Min fantasi fortæller mig så, hvordan hun lige er blevet dumpet ... oh my god, det var lidt af en fæl omgang. Mest fordi hun var så fucking naiv. Men det er nu lige meget. Altså hun står satme og får en gedigen tuder over et helt igennem stykke hjernedødt og opstillet 20 minutters tv-show. Where did we go wrong??
Efter sådan en omgang er der ikke så meget andet at gøre: Man tænker ved sig selv. Hun så tilpas sød og dejlig ud, men altså sådan en tude-taber uden liv, magter jeg bare ikke, det er 100p. Så kunne jeg jo ligeså godt have været sammen med min egen eks. Næ, nu har jeg sgu da i det mindste et liv, mand, jeg observerer andre mennesker og fyrer den for vildt af max party ohne ende!
At man så siger det til sig selv, imens man dribler ud ad centret for at daffe hjem og sidde foran tv’et og lige lure et afsnit Unge Mødre og Singleliv, hvor man så igen kan sidde og håne andre og kigge på deres liv og tænke: ”Fuck mand, godt jeg i det mindste HAR et liv” … ja det er et ligegyldigt aspekt. I det mindste stod jeg ikke og tudede i Fitness World!
You gotta enjoy life!
Så lad os nyde sidste halvdel af denne sommer … og så skal I bare se løjer, når jeg er strandklar i 2011 :-)
Rigtig vinter i Danmark, hvor er det fedt! Og dog … (fra 2009)
Uha den sne og is er jo så ufattelig idyllisk, at man lige fælder en tåre. Og når man har gjort det, så indser man, hvor meget man godt gad at gøre ligesom bjørnene, og gå i hi!
Og det er jo bare lige præcis det, man går og glæder sig til, ikk? Nej, gu fanden er det da ej.
Der er akkurat nada fedt ved, at vi nu skal ha mere sne, mere blæst, mere kulde og mere generel nedern. Det giver frosne boller, snot i næsen og vinterdepression – og det er ikk noget, jeg er særlig stor tilhænger af. Onkel S er mere bygget til lune boller, minus snot og happy summertime.
Ja. Vi er jo nogle uden bil. Derfor er man pænt afhængig af tilfremkommeligt vejrlig og en velsmurt cykel. Jeg har ingen af delene. Jeg har bare mit gode humør og smittende charme. Men det kommer man selvfølgelig også langt med.
Og mht. netop disse ting, så må jeg nok lige melde ud med det samme:
Jer komplet tumper, der har fået natkysen lidt for stramt om ægget i nat – og mener at I skal ud løbe i den bidende kulde og høje sne om morgenen – hold jer fucking væk fra min cykelsti altså!
Jeg er træt, mine sanser er sederet, jeg fryser, jeg er generel uoplagt og mit ungdomssløvsind dugger min hjernebark – og jeg har ikke engang fået morgenmad endnu. Så når I nu alligevel vælger at indvie os andre i, at I bærer den olympiske ånd i hjertet, som I der kommer spurtende i jeres vindtætte og må jeg sige kropsnære gevanter og flotte New Balance løbesko, fra England og samlet i Kina, ja så kan jeg godt se, at I er rigtig sportslige og kun få skridt fra den olympiske drøm.
Men når I vælger at løbe på min meget sparsomme plads, som pga. sne giver mig en manøvreplads på 25 cm, så skal I bare vide, at jeg ikke synes, I er spor seje. Jeg synes i bedste fald, at I bare er ’ikke forstået’. Hvem er også så morgen-happy, at man tror at vi andre giver jer et klap på skulderen og anerkendende nik med hovedet, mens vi trækker ind til siden i ren og skær benovelse over, at I trodser vind og vejr og løber jer en morgentur, mens det stadig er mørkt?
Lad mig sige med det samme: Vi er ganske og aldeles uimponeret over jeres løbelyst! Fedt ind til siden spjætrøv – eller jeg kører den af …
Kong Vinter stinker. Jeg er klar til forår, amoriner og grill i parken – kom frisk!
Abonner på:
Opslag (Atom)